
Målsætninger
Vores mål er at skabe et trygt og hjemligt aflastningstilbud til de borgere, der kommer hos os. Vores borgere skal glæde sig til at komme ud på Bondegården. De skal opleve den ro, vi kan tilbyde og kunne deltage i alle de meningsfulde aktiviteter, som vores gård tilbyder - når lysten og energien er til det.
Vores borgere skal have muligheden for at skabe nye venskaber og netværk.
Vores borgere skal opleve, at de er ”hjemme selv om de er ude” fordi vi har skabt en aflastning, der emmer af hjemlige omgivelser og fordi de møder omsorgsfulde, nærværende og tryghedsskabende personaler.
Værdier
På Bondegården er vores grundlæggende værdier anerkendelse, nærvær, respekt, fællesskab og ligeværd. Vores værdier har vi med os i mødet med vores borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.
FNs verdensmål
På Bondegården vil vi arbejde aktivt med FNs verdensmål. Vi har valgt at have særlig fokus på 6 af dem, som vi mener giver særligt mening for vores borgere.
